Nokia 6310 - VEDLIGEHOLDELSE

background image

VEDLIGEHOLDELSE

Telefonen er et stykke avanceret teknologi, der er udformet i et gennemtænkt design og skal behandles med
varsomhed. Følg nedenstående anbefalinger for ikke at krænke de generelle garantibetingelser og for at få glæde af
produktet i mange år fremover.

Opbevar telefonen, alle dele og alt tilbehør utilgængeligt for små børn.

Telefonen må ikke blive våd. Nedbør, fugt og alle typer af væsker eller fugtighed kan indeholde mineraler, der
korroderer elektroniske kredsløb.

Telefonen må ikke anvendes eller opbevares i støvede, snavsede omgivelser. Dette kan beskadige telefonens
bevægelige dele.

Telefonen bør ikke opbevares i varme omgivelser. Høje temperaturer kan forringe det elektroniske udstyrs
levetid, ødelægge batterierne og få plastmaterialet til at smelte eller slå sig.

Telefonen bør ikke opbevares i kolde omgivelser. Når telefonen varmes op (til normal temperatur), kan der inde i
telefonen dannes fugt, der kan ødelægge det elektroniske kredsløb.

Forsøg ikke at åbne telefonen. Telefonen kan tage skade, hvis den udsættes for ukyndig behandling.

Undgå at tabe, banke på eller ryste telefonen. Hårdhændet behandling kan ødelægge de interne kredsløb.

Rengør aldrig telefonen med stærke kemikalier, rengøringsmidler eller stærke opløsningsmidler.

Mal ikke telefonen. Malingen kan blokere de bevægelige dele og forhindre, at telefonen fungerer korrekt.

Brug kun den antenne, der følger med telefonen, eller en anden godkendt udskiftningsantenne. Telefonen kan
blive beskadiget, hvis der anvendes en antenne, foretages ændringer eller tilsluttes tilbehør, som ikke er
godkendt, og det kan være ulovligt i henhold til lovgivningen om radioudstyr.

Ovennævnte gælder for både telefonen, batteriet, opladeren og alt tilbehør. Kontakt den nærmeste autoriserede
servicetekniker, hvis der opstår problemer med udstyret. Personalet vil hjælpe dig og om nødvendigt sørge for
service.

background image

©2001 Nokia Corporation. All rights reserved.

VI

GT

IG

E OPL

Y

SN

IN

GER

OM SI

K

K

ER

HED

102